Statusrapport 6. Instandsættelse af Klosteret

Projektet vedr. istandsættelsen af San Michele klostrets nordvest fløj til brug for et dansk refugium m.v.

 

Siden min statusrapport nr. 5 af 3. november har der fortsat frem til den 17. november af den samme journalist været endnu nogle artikler, som dog ikke har bragt nye elementer. Den sidste artikel er et interview med overborgmesteren Orsoni, som undrer sig over at istandsættelsen ikke for længst er gennemført. I øvrigt undlader han behændigt at tage nogen form for stilling til sagen, men der kan desværre ikke være tvivl om, at der er en betydelig folkelig modstand mod at anvende klostret til den ene eller anden form for beboelse særligt om natten efter at kirkegården er lukket.

PVK har nu fået færdiggjort det restaureringsprojekt som Troels Bruun og Anna Mette Exner har udarbejdet, og det er med udgangen af november blevet fremsendt til såvel kommunen som fredningsmyndighederne. Desværre har vore folk i Venedig under den sidste fase af projektarbejdet haft en stigende fornemmelse af, at alle såvel i kommunen som hos fredningsmyndigheden er blevet meget skræmte af avis skriverierne og derfor lægger stigende afstand til projektet. Vi har f. eks. fra kommunen fået den besked at omklassificeringen af vor fløj fra en religiøs til en kulturel institution, som tidligere blev regnet for en formssag, nu tidligst kan finde sted, når der er skabt nærmere klarhed over, hvad huset i sidste ende skal bruges til.

Når det er sagt, har vi også særligt hos kommunens embedsmænd fundet en mere forsonlig holdning og en stigende interesse for at få restaureringen gennemført, idet avisartiklerne også har påpeget, at huset ser skrækkeligt ud og trænger til istandsættelse. Jeg forsøger derfor at overbevise venetianerne om, at de næppe finder en bedre og fredeligere udnyttelse af det gamle hus end den vi påtænker. Et refugium for nøje udvalgte danskere med særlig interesse for Venedig og behov for tid til intellektuelt arbejde i fred og ro er nok det, der kommer den tidligere anvendelse som kloster så nær, som det er muligt i en tid, hvor klosterlivet er gået af mode. Vi har givet mange venner, som er enige med os, men det store spørgsmål er, om vi kan formå kommunen til i overensstemmelse med aftalen og de hensigter, der lå bag, at stå frem og forsvare den brug vi ønsker at gøre af bygningen. Kommunen har ingen penge til at sætte huset i stand for, og det er ved at gå op for især embedsmændene, at det dersom vores projekt ikke kan gennemføres, bliver særdeles vanskeligt at finde andre, som vil bekoste istandsættelsen.

Den omstændighed, at der er gået 8 år, og at vi de sidste 4 år nok har anvendt det uistandsatte hus til flere overnatninger, end man i kommunen havde forestillet sig, gør desværre os og kommunen sårbare over for kritik. Dette kombineret med en generel kritisk for ikke at sige negativ holdning overfor kommunen i disse tider, hvor den økonomiske krise har ramt Italien i almindelighed og Venedig i særdeleshed, bevirker, at kommunen er under konstant anklage for enten passivitet eller at gøre det forkerte.

Det må, hvis vil ellers opnår de nødvendige tilladelser, være en betingelse for at gå videre med projektet, at vi fra kommunen kan opnå et klart tilsagn om, at vi, når huset er færdigistandsat, kan bruge det som refugium og kulturhus med hovedvægt på det første. For nærværende kan vi ikke gøre ret meget mere end vi har gjort, og vi må derfor afvente en reaktion fra myndighederne på ansøgningen om godkendelse af det indsendte projekt. Medens vi tidligere blev lovet en hurtig sagsbehandling, må vi, som tingene har udviklet sig, nok regne med at sagsbehandlingen vil tage mindst de 4 måneder, som er den formelle frist, hvilket betyder, at vi næppe skal regne med at få svar før med udgangen af marts. Afhængig af de svar vi får og de videre drøftelser med kommunen, må vi til den tid tage stilling til projektets videre forløb. Det store problem både for kommunen og PVK er at sikre, at projektet ikke vil være under fortsat beskyldning for at krænke gravfreden og den værdige atmosfære, som kirkegården kræver, og det kan meget vel blive en vanskelig sag efter den oppiskede stemning, som presseomtalen har medført.

Jeg kommer tilbage med næste rapport når der foreligger nyt i sagen.

 

Nivå den 10. december 2013.

Henrik Rée Iversen

Comments are closed.